Sådan lærer du at mestre disciplinerne som begynder og øvet

 

Triathlon træningsprogram

Triathlon er meget mere end den berømte Ironman distance på 3.8 km svøm, 180 km cykling og 42 km løb. Der er mange flere distancer og nuancer i triathlon sporten. Vidste du f.eks. at skiftezonen anses for at være den 4. disciplin? eller at triatleter er meget sociale, selv om triathlon ikke er en holdsport?

Træn smart

De tre discipliner belaster kroppen på forskellige måder og det har betydning for hvordan, hvornår og hvor meget du træner de enkelte discipliner. Et ofte overset punkt er restitutionen, som er utrolig vigtig hvis du skal blive bedre, stærkere og være skadesfri. Meget kort fortalt nedbrydes musklerne ved træning og genopbygges ved restitution. Kroppen gør sig altså klar til næste belastning / træning. Derfor er den strukturerede træning vigtig og derfor har det stor betydning at din træning er tilpasset dig.

ironman, mestre triathlon, Træn smart, triathlon træningsprogram

Træningsprogram til halv eller hel ironman, holder dig motiveret og på sporet

Hvordan får du tid til at træne?

Du skal hverken opsige dit arbejde, skilles eller droppe alt andet, grundet træningen. Du skal heller ikke til at træne 18 – 20 timer om ugen, alle kan komme utroligt langt med bare 8 – 10 timer. Men det vil stadig være klogt at få afstemt forventningerne med resten af familien.

Der findes heldigvis mange smarte måder at få trænet på. Nogle kan lide at løbe en tur inden resten af huset vågner, andre cykler til arbejdet og du kan også løbe til og fra arbejdet. Det handler om, at vi tilrettelægger din træning så den passer ind i din hverdag. Som familiefar ved jeg hvor vigtigt dette er og hvor meget det betyder.

Start din træning i 3 nemme trin

Først og fremmest skal du finde ud af hvad du vil. Vil du forbedre din kondi? Nyde de forskellige sportsgrene? eller vil du gennemføre en triathlon distance?
Når du ved hvad du ønsker og hvad du drømmer om, tager vi en dialog om hvordan vi får startet op, så du når dine mål og drømme. Du kan hurtigt og nemt kontakte mig, der er flere muligere for at fange mig. Typisk vil vi have taget den første dialog allerede inden for 24 timer.
Herefter vil du have adgang til dit første personlige træningsprogram og kan begynde din træning. Nemt og bekvemt.